Jeg har haft en skøn weekend!
Lørdag var jeg inde på strøget og synge med LIFE-koret hele dagen. Det var virkeligt koldt, men også bare helt vildt sjovt. Om aftenen var der julefrokost med koret, hvor vi sang druksange flerstemmigt og drak alt for meget snaps.
Vores sange kan ses på youtube hvis man søger på LIFE koret 2011. Min yndlings er nok "En stjerne skinner i nat".
Fredag d. 16. december skal vi synge i Frederiksberg centeret kl 16.00.
Søndag blev brugt på oprydning af festlokalerne hos Kat, sove, og så var jeg til konfektlavning hos Anne. Vi lavede seriøse mængder marzipan-nougat ting, marcipan blandet med bailey,fyldte figner og dadler, mandler og goji-bær i chokolade og flødeboller. Vi fik produceret virkelig meget (og spist ligeså). Efter konfektlavningen blev jeg hos Anne på kollegiet, hvor der var madklub og filmaften. Vi fik serveret en tomatsuppe som var viiiiiildt god (jeg vil lave tomatsuppe snart!), og bagefter så vi Narnia 2. Den var til gengæld dårlig. Handlingen var så langt ude.... Men Annes bofæller var bare så søde og sjove, og det var en rigtig hyggelig aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar