.... jeg var i byen til kl. 06 i går. Skal til koncert igen i aften på Rust. Føler mig lidt brugt, men alligevel også glad. Det var simpelthen sådan en god aften igår; meget spontan og så sjov.
Dagen igår var også god. Vi var på RizRaz - Monica, Pia, Anne og jeg. Og bruge downtown-beviset. Bagefter var vi i en fed genbrugsbutik og jeg fandt en lang hvid kjole, som jeg absolut ikke skulle have købt, men som jeg alligevel købte. Den får mig til at føle mig som Jane Austen i "Becoming Jane".
Elsker i øvrigt den film. Så galant er virkeligheden altså ikke. Ville ønske at jeg levede i en tid med lange kjoler og høflige mænd, der inviterede damerne op til dans.
Nu har jeg så købt kjolen. Og føler mig som Jane med den på. Er bare ikke sikker på om andre vil kunne se helt det samme i den lange hvide kjole som måske af nogle kunne forveksles med en natkjole. Hm. Men smuk det er den! Må vise et billede snarest muligt.
Nu da jeg først er gået i dette Becoming-Jane-mode bliver
jeg nød til at bede jer alle gå ind og se min yndlingsscene fra filmen her. Jeg elsker musikken. Jeg elsker hende. Jeg elsker ham. Jeg elsker deres blikke. Og hendes smil som hun slet ikke kan skjule. Åhhhhh!
Jeg har fået part på en hest der står i Ishøj. Er derpå blevet gjort opmærksom på at jeg åbenbart ikke kan sige Ishøj rigtigt. Jeg ligger åbenbart trykket mere på Is-høj. Nu har jeg allerede glemt hvordan man siger det rigtigt.
Men udover det bliver det simpelthen så godt at få med heste at gøre igen. Efter at være blevet veterinær studerende, kan jeg konstatere at jeg aldrig har haft så lidt med dyr at gøre som jeg har nu. Så det bliver fedt. Glæder mig til rideture i det fri til foråret. MUMS. Det bliver fantastisk.
Nu vil jeg stå op af sengen. Og krølle hår. Måske... Og høre den nyeste mgp 2012 sang. Langt fra Becoming Jane's verden. Sender et kys til jer alle - og kan ikke skjule et smil (og pludselig da alligevel ikke så langt derfra).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar