Jeg har nu i en uge prøvet www.madlog.dk
Til dem der ikke kender siden er det en hjemmeside, hvor man opretter en profil, plotter sin højde og sin vægt ind. Skriver hvor meget man vejer og hvor meget man gerne vil veje.... så vælger man om man vil tabe sig 1/2 eller 1 kg om ugen, hvorefter den udregner hvad ens kaloriebehov er om dagen.
Herefter er det så bare at gå i gang. Hjemmesiden er udstyret med et stort system, med masser af madprodukter, så det er super let at føre kostdagbog. Udover dette er hjemmesiden også udstyret med masser af opskrifter, og man kan indtaste motion og på den måde få "bonus-kalorier".
Jeg er meget positiv, og synes det er super motiverende at se hvor meget de forskellige fødevarer tæller i kalorier, og jeg synes det er med til at få en til at tænke over hvad man stopper i munden. Jeg synes jeg kan mærke allerede nu at jeg tænker "vil jeg virkelig bruge 200 kcal på denne skive brød? Kunne jeg i virkeligheden ikke bare tage en gulerod... eller er jeg overhovedet sulten?". Desuden er det også en god ting til at øge motivationen til en løbetur, fordi man på en eller anden måde får credit for det i form af kalorier.
Jeg har været i gang i en uge, og jeg har allerede smidt 1,5 kg, så jeg er klar til at fortsætte... I hvert lidt endnu. Er altid lidt skeptisk med sådanne sider samtidig, fordi jeg synes det hurtigt kan komme til at styre for meget af ens liv. På den anden side vil jeg jo frygteligt gerne smide de obligatoriske 5 kg som nytårsforsættet bad om!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar