Tanker om: LYKKE

Definition: ”Lykke er en følelse, som sætter en i en til­stand af velvære. Lykke er individuel. Hvad der føles som lykke for en person, føles ikke nødvendigvis, som lykke for en anden person. Betegnelsen lykkeglimt bruges mere om en kortvarig lykke.”

Jeg diskuterer stadig med mig selv. Hvornår er jeg lykkelig, og hvornår er jeg ”bare” glad? For mig at se må det ultimative være at finde lykkefølelsen. Jeg sukker efter den, ofte flere gange dagligt. Alligevel stiller jeg mig selv spørgsmålet, om min almindelige glædesfølelse bliver overrumplet af nederlaget over ikke at være lykkelig. For det er det, det hele handler om, ikke?

Danmark er blandt et af de mest lykkelige lande. Ha! Hvem ved hvad lykke er? Hvem kan definere den? Vi stræber efter lykke. Alle vil have del i den. Men den er fjern og uvis. Og uklar.

 Masser af tusinde mennesker er på lykkepiller og har en depression i mere eller mindre grad. Læste en artikel der sagde at staten Utah ligger nr. 1 med det lykkeligste folk. Samtidig har de paradoksalt også den niende højeste selvmordsrate.

Er man i farefeltet for at blive meget ulykkelig, hvis man er alt for bevidst om sin egen lykke?  Eller bevidst om dens manglende tilstedeværelse?

Men hvad hvis vi nu sagde, at lykkefølelsen ikke findes? I hvert fald ikke i kontinuerlig form. 
 Jeg er bange for at vi alle går og leder efter noget som er væk, eller værre endnu: aldrig har været der. Lykken som en tube tandpasta, vi kan smøre på tandbørsten hver morgen.

Vi glemmer at være tilfredse med glæden. Glæden som jo opstår ved alle de små ting. Den gode løbetur, den søde sms, den gode kop kaffe med veninden, den varme dyne, de nybarberede ben, den søde ekspedient i supermarkedet, den flotte neglelak, det gode vejr, en god sang…. Glemmer vi at lægge mærke til disse, i higen på det ultimative: lykkefølelsen. Meningen med det hele.

Så søger vi jo efter noget som ikke findes. Hvilken skattejagt.

Men som det jo også er med skattejagte: når først man finder skatten...  De øjeblikke af følelsen af fuldstændig uovertruffen glæde! Følelsen, hvor den gode fornemmelse har svært ved at blive i kroppen og man føler at man er ved at spræges? Åh hvilken fryd!

Jeg savner følelsen af lykke. Jeg vil mærke den igen. Synes at den faktisk har været udebleven i lang tid. 

Nu er det så gået op for mig, at jeg måske selv har skræmt den væk, i alt min søgen. Jeg har glemt glæden. De små øjeblikke. Og glæden er trods alt vigtig. Og mere kontinuerlig.

Jeg tror, at hvis vi lader glæden komme, vil vi pludselig en dag – igen – føle en følelse større end den velkendte, hverdagsagtige, men behagelige glæde. Og det er den følelse som ej må forglemmes, men som også kun kommer når man mindst venter den.

Lykke er snarere de små øjeblikke. Jeg husker tydeligt sidste gang, hvor jeg var lykkelig. Gør du?

Mange mennesker forsømmer den lille lykke, fordi de venter forgæves på den store - Dale Carnegie